Udtrykket dualitet er for nylig blevet brugt igen og igen af en lang række mennesker. Mange er dog stadig uklare med, hvad begrebet dualitet egentlig betyder, hvad det handler om, og i hvilket omfang det former vores dagligdag. Ordet dualitet kommer fra latin (dualis) og betyder bogstaveligt talt dualitet eller indeholdende to. Grundlæggende betyder dualitet en verden, som igen er opdelt i 2 poler, dualer. Varm - kold, mand - kvinde, kærlighed - had, mand - kvinde, sjæl - ego, god - dårlig osv. Men i sidste ende er det ikke helt så enkelt. Der er langt mere ved dualitet end det, og i denne artikel vil jeg komme nærmere ind på det.
Skabelsen af en dualitær verden
Dualitære stater har eksisteret siden begyndelsen af vores eksistens. Menneskeheden har altid handlet ud fra dualistiske mønstre og opdelt hændelser, begivenheder, mennesker og tanker i positive eller negative tilstande. Dette dualitetsspil opretholdes af flere faktorer. På den ene side dualitet opstår fra vores bevidsthed. Hele et menneskes liv, alt hvad man kan forestille sig, enhver begået handling og alt hvad der vil ske er i sidste ende kun et resultat af ens egen bevidsthed og de tanker der opstår deraf. Du møder kun en ven, fordi du først havde tænkt på det scenarie. Du forestillede dig at møde denne person, og så indså du den tanke ved at begå handlingen. Alt kommer fra tanker. Hele en persons liv er blot et produkt af deres egen fantasi, en mental projektion af deres egen bevidsthed. Bevidstheden er i det væsentlige rum-tidløs og polaritetsfri, hvorfor bevidstheden udvides hvert sekund og hele tiden udvides med nye oplevelser, som igen kan kaldes frem i form af vores tanker. Dualitet i denne sammenhæng opstår fra vores bevidsthed, da vi bruger vores egen fantasi til at opdele ting i gode eller dårlige, positive eller negative. Men bevidsthed er ikke i sig selv en dualistisk tilstand. Bevidsthed er hverken mandlig eller kvindelig, kan ikke ældes og er blot et redskab, vi bruger til at opleve livet. Ikke desto mindre oplever vi en dualistisk verden hver dag, evaluerer begivenheder og klassificerer dem som gode eller dårlige. Det er der flere grunde til. Vi mennesker er i en konstant kamp mellem sjælen og det egoistiske sind. Sjælen er ansvarlig for at generere positive tanker og handlinger, og egoet genererer negative, energisk tætte tilstande. Vores sjæl deler sig derfor i positive tilstande og egoet i negative tilstande. Ens egen bevidsthed, ens egen tankegang, styres altid af en af disse poler. Enten bruger du din bevidsthed til at skabe en positiv virkelighed (sjæl), eller også skaber du en negativ, energisk tæt virkelighed (ego).
Afslutningen på dualitære stater
Denne forandring, som i denne sammenhæng også ofte ses som en indre kamp, fører i sidste ende til, at vi igen og igen deler mennesker op i negative eller positive begivenheder. Egoet er bare den del af et menneske, der fører os til at skabe en negativ virkelighed. Alle negative følelser, det være sig smerte, tristhed, frygt, vrede, had og lignende, udspringer fra dette sind. I Vandmandens nuværende tidsalder begynder folk dog igen at opløse deres egoistiske sind for at være i stand til at skabe en udelukkende positiv virkelighed. Denne omstændighed fører i sidste ende til, at vi på et tidspunkt dropper alle vores domme og ikke længere vurderer ting, ikke længere deler ting op i gode eller dårlige. Med tiden kasserer man sådan tænkning og finder sit eget indre sande jeg igen, hvilket betyder, at man udelukkende ser på verden fra positive øjne. Man deler ikke længere op i godt og ondt, positivt eller negativt, fordi man i det hele taget kun ser det positive, højere, guddommelige aspekt. Man erkender da, at hele eksistensen i sig selv kun er et rum-tidløst, polaritetsfrit udtryk. Alle immaterielle og materielle tilstande er grundlæggende blot et udtryk for en overordnet bevidsthed. Hver person har en del af denne bevidsthed og udtrykker deres eget liv gennem den. Selvfølgelig er der i denne forstand for eksempel mandlige og kvindelige udtryk, positive og negative dele, men da alt udspringer af en tilstand uden polaritet, har det grundlæggende grundlag for alt liv ingen dualitet.
2 forskellige stænger, der er en i deres helhed!
Se på kvinder og mænd, hvor forskellige de end måtte være, i sidste ende er de bare et produkt af en struktur, der ikke har nogen dualitet i sin kerne, et udtryk for en totalt neutral bevidsthed. To modsætninger, der tilsammen danner en helhed. Det er som en mønt, begge sider er forskellige, men begge sider danner hele, én mønt. Denne viden er også vigtig for at kunne bryde igennem sin egen reinkarnationscyklus eller komme tættere på dette mål. På et tidspunkt nedlægger du alle selvpålagte blokeringer og programmering, sætter dig selv i positionen som en tavs iagttager og ser kun den guddommelige gnist i hele tilværelsen, i ethvert møde og i hver person.
Man dømmer ikke længere i denne forstand, kasserer alle domme og ser verden, som den er, som udtryk for en gigantisk bevidsthed, der individualiserer sig selv gennem inkarnation, oplever sig selv for igen at kunne mestre livets dualitet. I denne forstand forbliv sund, glad og lev et liv i harmoni.
Jeg er glad for enhver støtte ❤
Men dualitet er ikke en dårlig ting, er det, hvis vi forstår de to sider som én? Og jeg tror på, at egoet også har sin plads i det, ligesom alt i verden har sin plads. Hvis jeg vil opgive kampen, så skal jeg stoppe med at kæmpe. Så stop også med at bekæmpe mit ego og tag det med i mit samlede væsen ligesom ønsket om, at andre har det godt. Uden evnen til at differentiere kan jeg ikke rigtig give folk noget, den ene har brug for det som den anden. Det er min overbevisning, andre overbevisninger er tilladt, men det føles mest fredeligt for mig personligt. Ikke efter en kamp.