I mine yngre år tænkte jeg aldrig rigtig over tilstedeværelsen af ​​nuet. Tværtimod handlede jeg det meste af tiden næsten ikke ud fra denne altomfattende struktur. Jeg levede sjældent mentalt i det såkaldte nu og tabte mig ofte alt for ofte i negative tidligere eller fremtidige mønstre/scenarier. På det tidspunkt var jeg ikke klar over dette, og så skete det, at jeg trak en masse negativitet fra min personlige fortid eller fra min fremtid. Jeg bekymrede mig konstant om min fremtid, frygtede, hvad der kunne komme, eller følte mig skyldig over visse tidligere begivenheder, klassificerede tidligere begivenheder som fejl, fejl, som jeg fortrød dybt i den sammenhæng.

Nutiden - Et evigt ekspanderende øjeblik

På det tidspunkt tabte jeg mig selv oftere og oftere i sådanne mentale scenarier og tillod mit sind/krop/ånd "system" at blive mere og mere ubalanceret. Jeg led mere og mere under dette misbrug af mine egne mentale fantasikræfter og mistede dermed mere og mere forbindelse til mit eget åndelige sind. I sidste ende gik der år, før min bror og jeg befandt os i processen med åndelig opvågning. Den første dybe selverkendelse nåede vores bevidsthed og fra da af ændrede vores liv sig brat. Den første store selverkendelse var, at ingen i verden har ret til blindt at dømme et andet menneskes liv eller tanker. Fra da af ændrede alt sig. Den nye selverkendelse/udvidelse af bevidstheden prægede vores livs videre forløb og derfor beskæftigede vi os intensivt med spirituelt indhold i de følgende dage/måneder/år. En dag sad vi sammen igen på mit værelse, og efter intensiv filosofering kom vi til den erkendelse, at fortid og fremtid i sidste ende kun er rent mentale konstruktioner.

Fortid og fremtid er udelukkende mentale konstruktioner..!!

I denne sammenhæng blev vi opmærksomme på, at vi altid har været i nuet, og at denne allestedsnærværende konstruktion ledsager hele et menneskes eksistens. Fortiden og fremtiden eksisterer jo ikke, eller er vi i fortiden eller fremtiden? Selvfølgelig ikke, vi er kun i nuet.

En erkendelse, der ændrede vores forståelse af livet

Hvad der skete i fortiden i denne henseende skete i nutiden, og hvad der vil ske i fremtiden, vil også ske i nutiden. Vi indså, at nuet, det såkaldte nu, er et evigt ekspansivt øjeblik, som altid har været, er og altid vil være. Et enkelt øjeblik, vi altid har været i. Dette øjeblik strækker sig for evigt og bortset fra at det altid har eksisteret, vil det også eksistere for evigt. Ikke desto mindre handler mange mennesker ikke ud fra nuværende mønstre, men farer ofte vild i tidligere og fremtidige scenarier. I denne sammenhæng trækker man meget lidelse på sin egen mentale fantasi og kommer dermed ud af balance. Dette psykiske misbrug kan spores tilbage til ens eget 3-dimensionelle, energisk tætte, egoistiske sind. I sidste ende sikrer dette sind, at vi mennesker kan realisere energetisk tæthed eller negative tilstande i vores egen ånd, øjeblikke, der har en lav vibrationsfrekvens på grund af deres strukturelle natur. En person, der mentalt er i nuet og ikke fortaber sig i tidligere eller fremtidige scenarier, kan handle i denne henseende fra nærværet af nutiden og hente livsenergi fra denne kilde, der altid har eksisteret. Denne dybe erkendelse optog os i dagevis dengang. Det forekom mig endda, at da min kusine flyttede, tænkte jeg på denne nye selverkendelse i timevis.

En dybtgående omprogrammering af vores underbevidsthed..!!

Men jeg var selv så overvældet af denne erkendelse, at jeg ikke kunne tænke på andet den dag. I dagene efter normaliserede denne viden sig, blev en del af vores underbevidsthed og var nu en integreret del af vores verdensbillede. Det betød selvfølgelig ikke, at vi aldrig fortabte os i varige mentale scenarier igen, men denne nye viden var formativ og gjorde det meget nemmere for os at håndtere sådanne situationer. I denne forstand forbliv sund, glad og lev et liv i harmoni.